Hele jeres it-overblik på én adresse
De fleste virksomheder ved ikke, hvordan deres it egentlig har det — før noget går galt. TODO•IT Platform er den kundeportal, vi selv har bygget, hvor drift, sikkerhed, licenser, dokumenter og sager står samlet og opdateret.
Vi byggede den, fordi vi selv manglede den
Oplysningerne om et it-miljø plejer at ligge spredt: licenserne i en Microsoft-portal, overvågningen hos en leverandør, backup-status i en mail, aftalen i et regneark og dokumentationen i hovedet på en enkelt person.
Platformen samler det. I logger ind og kan se, hvad der bliver overvåget, hvad der er lavet på jeres sager, hvor mange timer der er brugt, og hvad der bør ses på. Ingen rundringning for at få et svar.
Gennemsigtighed begge veje
Platformen er ikke en ekstra ting, I skal passe. Den er den samme flade, vi selv arbejder i — så det, I ser, er det, der faktisk er tilfældet.
- Ledelsen kan svare på it-spørgsmål uden at spørge os først
- Sager og timeforbrug kan følges løbende, ikke først på fakturaen
- Dokumentation og aftaler ligger ét sted, som I selv har adgang til
- Sikkerhedsproblemer bliver synlige, mens de stadig er små
Det kan Platformen
Modulerne slås til pr. kunde, så I kun ser det, der er relevant for jer. De kommer med i aftalen — der er ingen licens pr. modul.
Driftsovervågning
Oppetid og svartider på jeres hjemmesider og tjenester, med varsling om certifikater, der er ved at udløbe. Alarmerne går til os. Går noget ned, samles forløbet som en hændelse, I kan følge fra start til slut.
Domænesikkerhed
Løbende kontrol af SPF, DKIM, DMARC, DNSSEC og CAA på jeres domæner — med tydelig besked om, hvad der mangler, og hvorfor det betyder noget.
Sikkerhedsscore
Ét tal for, hvor godt jeres it er sikret, og en prioriteret liste over, hvad der giver mest, hvis det bliver rettet. Punkter, vi ikke kan måle, trækker ikke ned — så tallet er til at stole på.
DMARC-rapporter
Rapporterne fra modtagerne bliver hentet og oversat til noget læsbart: hvem sender i jeres navn, hvad går igennem, og hvad bliver afvist.
Microsoft 365-overblik
Købte og brugte licenser, status på multifaktor, gæstekonti og administratorer — og hvem der ikke har logget ind i månedsvis.
Licensoptimering
Licenser, I betaler for uden at bruge: ubrugte pladser, konti, der er stoppet, og medarbejdere med en dyrere licens, end de har brug for. Regnet om til kroner om året.
Support-sager
Opret og følg sager, se, hvad der er svaret, og hvem der arbejder på dem. Mails til supporten bliver automatisk til sager samme sted, og I kan vedhæfte skærmbilleder direkte fra telefonen.
Servicerapport
En månedlig opsamling: oppetid, svartider, sager, vi har løst, timer brugt og hændelser, der blev fanget. Den kommer af sig selv og kan tages med på et bestyrelsesmøde.
Ændringer
Hvad har flyttet sig i jeres it-miljø den seneste uge: nye konti, ændrede licenser, domæner, der har skiftet opsætning. Så opdager man det, mens man stadig kan huske hvorfor.
It-årshjul
De opgaver, der skal laves hvert år, men som ingen husker: gennemgang af adgange, test af backup, fornyelser og opdateringer. Lagt ud over året, så de ikke hober sig op i december.
Tidsforbrug og aftale
Se, hvor mange timer der er brugt på jeres aftale, hvad de er gået til, og hvordan forbruget har set ud de foregående måneder.
Dokumentbibliotek
Kontrakter, netværkstegninger, licensbeviser og anden dokumentation samlet — med varsling, inden noget udløber.
Platformen står ikke stille
Vi udvikler den løbende, fordi vi selv bruger den hver dag. Det seneste år er der især kommet nyt på fire områder.
Overvågning inde bag firewallen
Vi kan sætte en lille agent på en maskine hos jer, som holder øje med det, der ikke kan ses udefra: servere, switche, printere, backup-jobs og diskplads. Den melder ind til Platformen, så I ser jeres interne drift samme sted som resten.
Besked på telefonen
Platformen kan installeres som app på telefonen og sende push-beskeder, når der sker noget på jeres sager, eller når en tjeneste går ned. I vælger selv, hvad der skal give besked — og kan slå lyden fra på den enkelte enhed.
Gennemgang ved overtagelse
Overtager vi driften fra en anden leverandør, kører vi en systematisk gennemgang af jeres Microsoft 365: hvad er sat op, hvad mangler, og hvad ville vi have gjort anderledes. I får listen, ikke bare konklusionen — også de steder, hvor vi er uenige med Microsofts egne anbefalinger, og hvorfor.
Grønt betyder, at vi har set efter
Sikkerhedsscoren skelner mellem det, vi har målt, og det, vi ikke har kunnet måle. Mangler vi adgang til noget, står der «ikke målt» — ikke «i orden». Et grønt felt skal betyde, at vi har set efter.
Hvor jeres oplysninger ligger
Platformen kører på vores eget udstyr i Danmark. Login kræver to-faktor med en engangskode fra jeres telefon, og adgangen sættes pr. bruger, så en medarbejder kun ser det, vedkommende skal.
- Alle data ligger i Danmark, ikke hos en amerikansk udbyder
- To-faktor på alle konti, også vores egne
- Sagsbehandlerne ser kun de kunder, de arbejder på
- Jeres dokumenter kan hentes ud, hvis I skifter leverandør
Vi bruger en sprogmodel til at forberede vores eget arbejde — den foreslår kategori på en ny sag og skriver et udkast, en medarbejder retter til. Modellen kører på vores eget udstyr, så teksten i jeres sager forlader ikke huset, og den sender aldrig noget af sig selv. Et menneske godkender hvert svar, før det bliver sendt.
Skal Platformen med i jeres aftale?
Den følger med, når I indgår en fast erhvervsaftale om drift eller support. Ring, eller skriv, så aftaler vi en gennemgang.
